Psykose
En EN AF OS-undersøgelse blandt personer, der har eller har haft psykisk sygdom, viser, at 40% har oplevet ikke at få en nødvendige behandling for (tegn på) alvorlig fysisk lidelse.
Formålet med dette materiale er at gøre fagpersoner på de somatiske akutmodtagelser klogere på, hvordan psykose kan opleves for patienten, hvad der kan være vigtigt i modtagelsen af patienten, hvad der fungerer godt i samarbejdet og kommunikationen, og hvordan man kan forebygge og håndtere konflikter og misforståelser.
Marina – Ambassadør ved EN AF OS.
Marina er 50 år, uddannet frisør og bor sammen med sin mand Tage. Marina har diagnosen paranoid-skizofreni, som hun får medicin for, men er ellers symptomfri.
I filmen deler hun sine erfaringer med psykose og selvskade, og hvad der for hende har været hjælpsomt på en somatisk akutmodtagelse.
Se fire temafilm og hør EN AF OS-ambassadører og fagpersoner fra de somatiske akutmodtagelser tale om tre cases
Oplevelse med psykose
At møde en patient, der er psykotisk, kan være en udfordring for både fagpersoner og patient i akutmodtagelsen. Oplevelsen med psykose kan være meget forskellig. Det kan være en udfordring for både patient og fagperson at forstå, hvordan man hver især opleves i mødet.
I denne film kan du få indblik i forskellige oplevelser med psykose i akutmodtagelsen
Reflektionsspørgsmål
1. Hvad kan gøre det til en udfordring for både patient og fagperson at forstå, hvordan man hver især opleves i mødet på en akutmodtagelse?
2. Hvilke udfordringer eller barrierer oplever du og hvorfor?
3. Sammenlign dine refleksioner med disse to kommentarer:
A) ”Jeg synes, det er rigtig svært. Der er selvfølgelig forskellige grader af det her, hvor psykotiske de er, når vi ser dem. Men det kan være svært at forholde sig til, fordi deres virkelighed er så forskellige fra det, jeg oplever.”
B) ”Jeg kan godt forstå, at de ikke kunne forstå, hvad der skete i hovedet på mig. Fordi de havde ikke de oplevelser, jeg havde. For det troede jeg de havde.”
4. Hvilke overvejelser gør du dig efter at have set denne film, når og hvis du skal behandle en patient, der er psykotisk?
5. Kan du bruge filmens handleanvisninger? Hvordan og med hvilken effekt, tror du?
Modtagelse af patienten
At møde en patient, der er psykotisk, kan være en udfordring for både fagpersoner og patient i akutmodtagelsen. Oplevelsen med psykose kan være meget forskellig. Det kan være en udfordring for både patient og fagperson at forstå, hvordan man hver især opleves i mødet.
I denne film kan du få indblik i forskellige oplevelser med psykose i akutmodtagelsen
Reflektionsspørgsmål
1. Hvad kan gøre det til en udfordring for både patient og fagperson at forstå, hvordan man hver især opleves i mødet på en akutmodtagelse?
2. Hvilke udfordringer eller barrierer oplever du og hvorfor?
3. Sammenlign dine refleksioner med disse to kommentarer:
A) ”Jeg synes, det er rigtig svært. Der er selvfølgelig forskellige grader af det her, hvor psykotiske de er, når vi ser dem. Men det kan være svært at forholde sig til, fordi deres virkelighed er så forskellige fra det, jeg oplever.”
B) ”Jeg kan godt forstå, at de ikke kunne forstå, hvad der skete i hovedet på mig. Fordi de havde ikke de oplevelser, jeg havde. For det troede jeg de havde.”
4. Hvilke overvejelser gør du dig efter at have set denne film, når og hvis du skal behandle en patient, der er psykotisk?
5. Kan du bruge filmens handleanvisninger? Hvordan og med hvilken effekt, tror du?
Samarbejde og kommunikation
Når personalet modtager en patient, der er psykotisk, kan der være mange aktører i spil som fx politi, ambulancereddere, social- og sundhedsassistenter, læger, sygeplejersker og portører.
Samarbejde og respekt for hinandens faglighed og for patienten er vigtig for behandlingen.
I denne film kan du få indsigt i og råd til, hvad der kan være vigtigt for patienten i samarbejdet og kommunikationen med fagpersoner, og hvad det relationelle mellem afdelingerne og faggrupperne kan betyde for både patient og fagpersoner.
Reflektionsspørgsmål
- Overvej, hvad kan være problemet med mange forskellige aktører i forbindelse med modtagelsen af en patient, der er psykotisk.
- Hvad forstår du ved følgende kommentar?
”Det relationelle mellem afdelingerne er alt om at gøre. Forståelse og respekt for hinandens arbejde og respekt for hinandens faglighed, at vi kan noget forskelligt.”
- Har du været i en situation, hvor du har haft brug for faglig sparring og samarbejde med fx psykiatrien? Hvordan gik det?
- Hvad mener du om følgende kommentar?
”Det kan også være, at jeg er kommet ind, hvor de har bæltefikseret mig i ambulancen. Hvor jeg kommer ind, hvor der så står 30 mennesker omkring mig. Det har jeg ikke brug for.”
Hvordan kan man prøve at skabe ro omkring en patient, der ankommer til akutmodtagelsen i meget opkørt tilstand?
- Overvej – på baggrund af filmen – hvad du vil gøre, hvis du har svært ved at tackle en patient, der er fysisk voldsom og stærkt psykotisk. Hvem kan hjælpe dig? Hvad har du brug for? Hvad har patienten brug for?
Forebyggelse af konflikter og misforståelser
Man kan som fagperson på akutmodtagelsen føle sig usikker og nogle gange blive bange i modtagelsen af en patient, der er psykotisk og udadreagerende.
I denne film får du indsigt i og råd til, hvordan man kan forebygge konflikter og misforståelser, samt hvordan man kan håndtere konflikter, når de opstår.
Reflektionsspørgsmål
1. Tænk over, om du har prøvet at være bange i forbindelse med modtagelse af en patient. Hvad gjorde dig bange? Hvad gjorde du? Talte du med nogen om det bagefter?
2.Kan du genkende denne situation?
”Jeg har haft en, hvor det gik næsten helt galt. Og det var en søndag morgen, og jeg var lige mødt på arbejde. Og jeg skulle overtage en patient, som var svær psykotisk. Men det var åbenbart en dårlig dag for mig, for jeg havde åbenbart ikke det overskud, som skulle til. For jeg blev ubevidst meget konfronterende, og vi måtte have fat i politiet og sådan noget.”
3. Hvad tænker du om følgende kommentar?
”Vi har fået en kasse fra den psykiatriske afdeling, som indeholder nogle af de her fx ballstick og finger tangle, akupressurring, tror jeg den hedder, noget puslespil og lidt forskelligt. Og da tror jeg, det er vigtigt at tænke på, at de her elementer er lige så meget behandling som medicin er.”
Er du enig? Og er det noget du og dine kollegaer bruger i behandling af patienterne?
4. Kan du bruge filmens handleanvisninger? Hvordan og med hvilken effekt, tror du?
Cases
I tre film møder du personer med egne erfaringer med psykose og selvskade samt fagpersoner fra akutmodtagelsen. I en rundbordssamtale diskuterer de det svære, det gode og det hensigtsmæssige i patientens møde med den somatiske akutmodtagelse.
Hver film har afsæt i en virkelig case om selvskade og psykose.
Case 1
En ung kvinde er utallige gange blevet behandlet på den somatiske akutmodtagelse efter selvskade. En gang ville sygeplejersken ikke bedøve hende, da hun skulle syes med 145 sting. Hør hvorfor og hvad der skete.
Reflektionsspørgsmål
1. Hvad tænker du om sygeplejerskens begrundelse for ikke at ville bedøve patienten?
2. Hvordan forestiller du dig, at henholdsvis patienten og den sygeplejestuderende oplevede situationen?
3. Hvad tænker du om følgende kommentar i forhold til din egen praksis?:
”Jeg vil også sige, jeg har prøvet at blive modtaget på den her måde. Hvor jeg fik den her følelse af, hvor jeg var høj på smerte og hvor jeg var så ked af det, at jeg prøvede at drukne mig selv. Det var ligesom resultatet, fordi jeg ikke havde fået den hjælp, jeg havde brug for. Og den bedøvelse jeg havde brug for.”
4. Hvad tænker du om følgende kommentar?:
”Men jeg tror, der hvor det går galt, er der, hvor en person skal sy en patient, som har været selvskadende, men som aldrig har hørt om selve mekanismen, som ligger bagved.”
5. Hvilke tanker sætter filmen i gang hos dig? Kan du bruge dine refleksioner i din hverdag?
Case 2
For en pige bestemmer sygdommen, at hun skal skade sig selv. Hun har svært ved at tage imod behandling til stor frustration for hende selv og personalet. Det kan ende med konflikt og nogle gange tvang.
Reflektionsspørgsmål
1. Hvad kan gøre det svært for personalet at forstå, hvordan en patient, der har selvskadet, har det psykisk og fysisk? Og hvordan man som fagperson kan handle hensigtsmæssigt på det?
2. Hvilken betydning mener du, det kan have for behandlingen af patienten, hvis personalet bruger god tid på at tale med og anerkende patienten fra start?
3. Hvad mener du om følgende kommentar?
”Jeg kan forstå, hvad smerte er. Jeg kan forstå, hvad angst er, men stemmer… det er simpelthen helt vildt vanskeligt at forstå.”
Hvad er din forståelse af stemmehøring?
4. Hvad mener du er en god måde at møde patienten på, hvis du vil forebygge konflikt og brugen af tvang i akutmodtagelsen?
Case 3
En patient ligger på en stue på akutmodtagelsen og bliver overbevist om, at personalet taler om hende og vil gøre hende ondt. Hun bliver udadreagerende og føler, hun må kæmpe for sit liv, da personalet kommer ind på stuen.
Reflektionsspørgsmål
1. Hvordan kan du få en forståelse for patientens situation og behov, hvis patienten er opkørt?
2. Hvad er dine erfaringer med behandlingen af patienter, der både har et alkohol- eller stofmisbrug og som fx skærer i sig selv?
3. Hvad tænker du om denne kommentar?
”Og der oplevede jeg faktisk, at de 2 systemer stod og snakkede hen over hovedet på mig, fordi der var ingen, der gad at tage imod mig. Fordi de mente, at det var jeres patient, og han har et sår og han er fuld, og han skal ind til afrusning og syes, og hele den samtale hørte jeg, fordi det ikke foregik over telefonen, men på en mikrofon, og jeg kunne høre de ting, de sagde til hinanden. Og til sidst skar ambulanceredderen bare igennem og sagde, at hvis vi bliver stående her, så dør han.”
4.Hvordan sikrer man en god kommunikation med og om patienten – både når patienten hører det, og når patienten ikke er tilstede?
5. Hvilken rolle tænker du, at patientens eventuelle skam og skyldfølelse over sin selvskadende adfærd spiller for behandlingen af patienten? Og hvad kan du gøre?
6. Kan du bruge nogle af de medvirkendes råd og handleanvisninger? Hvilke og hvorfor?