Selvskade
Fagpersoner på de somatiske akutmodtagelser møder patienter, der skal behandles efter selvskade. Vi ved fra undersøgelser og erfaring, at fagpersoner kan opleve, at de ikke har den rette viden og de rette kompetencer til at behandle de patienter. Med et samtidigt stort ønske om at hjælpe patienterne bedst muligt, kan afmagten overfor fx patienter, der gentagne gange indlægges med samme problemstilling, afføde en frustration og usikkerhed hos personalet.
En EN AF OS-undersøgelse blandt personer, der har eller har haft psykisk sygdom, viser, at 34% har oplevet at blive mødt med afvisning eller moralisering i forbindelse med selvskade eller selvmordsforsøg.
Formålet med dette materiale er at gøre fagpersoner på de somatiske akutmodtagelser klogere på, hvordan selvskade kan opleves for patienten, hvad der kan være vigtigt i modtagelsen af patienten, hvad der fungerer godt i samarbejdet og kommunikationen, og hvordan man kan forebygge konflikter og misforståelser.
Ulla – Ambassadør ved EN AF OS
Ulla er 39 år, uddannet pædagog, gift og har to børn. For tiden er Ulla førtidspensionist, men drømmer om at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
I dag kæmper Ulla med selvskade i forbindelse med sine psykiske lidelser. I filmen deler hun sine erfaringer med selvskade, og hvad der for hende har været hjælpsomt på en somatisk akutmodtagelse.
Se fire temafilm og hør EN AF OS-ambassadører og fagpersoner fra de somatiske akutmodtagelser tale om tre cases
Oplevelse med selvskade
Det kan skabe frustration og træthed blandt personalet at møde og behandle patienter, der skader sig selv igen og igen. Patienter, der har selvskadet, kan på den anden side føle sig udsat for fordomme og manglende forståelse, når de søger hjælp i den somatiske akutmodtagelse.
I denne film kan du få et personligt og fagligt indblik i forskellige oplevelser med selvskade i den somatiske akutmodtagelse, og hvad oplevelserne har betydet.
Reflektionsspørgsmål
- Tænk over dine oplevelser med selvskade i akutmodtagelsen? Hvad er gået godt, hvad er gået mindre godt og hvorfor?
- Hvad mener du om disse to kommentarer (A og B) i forhold til din funktion og rolle?
A) ”De har rigtig svært ved at forstå, at jeg har behov for selvskade, når jeg har det så dårligt. Hvorfor jeg ikke kun kommer, når jeg er fysisk syg. Så det er manglende forståelse for, hvad det er, der er grund til, at jeg kommer.”B) ”Noget af det der fungerer fantastisk, det er, når personalet fortæller, at de er her for at hjælpe mig. Og de er her uanset, hvad grunden ”
- Hvad tænker du om følgende kommentar?:
”Der er nogle, som fx sluger batterier, og inden de har forladt afdelingen, har de slugt dem igen.”
- Hvad kan det betyde for både patient og personale, at personalet anerkender en person for at have søgt hjælp som noget af det første, de gør?
Modtagelse af patienten
Personalet i akutmodtagelsen brænder typisk for det akutte speciale og for de akutte patienter. Men når personalet møder patienter, der ikke ønsker behandling og som fx har destruktiv adfærd, så kræver det en særlig viden og tilgang til patienten.
I denne film kan du få indsigt i og råd til modtagelsen af en patient, der selvskader.
Reflektionsspørgsmål
1. Har du tænkt over, at turen ind til den somatiske akutmodtagelse kan have været fyldt med dårlige oplevelser for patienten? Hvad betyder den viden for dig og din tilgang til mødet med patienter med selvskade?
2. Hvad oplever du som de største barrierer for at kunne give en patient, der selvskader, den mest optimale behandling? Hvad tænker du, der kan gøres ved det?
3. Hvad tænker du om følgende kommentar?:
”Noget af det, vi er kommet frem til, er, at det ikke altid er smartest at sende vores yngste mand derind. Der er nogle, som er gode til det, men det er nok smartest at gå derind med en vis vilje til ro i sjælen.”
4. Hvad oplever du i forbindelse med patienter, der ikke ønsker behandling? Reflekter over følgende kommentar:
”Jeg tror, i mødet med den destruktive adfærd, (…) at det er vigtigt, at vi er de professionelle og det er os, der ligesom er bevidste om, at vi skal handle anderledes end dem. Selvom de råber og skriger, og kaster ting efter os, fordi de ikke vil have behandling.”
5. Hvad betyder åbenhed og respekt for dig i mødet med patienter, der har selvskadet? Hvad er dine erfaringer med at modtage forpinte patienter som fx Ulla?
Samarbejde og kommunikation
Den gode kommunikation mellem patient og personale er vigtig for den akutte behandling, men også for tiden efter eller mellem behandling. At vise interesse, engagement og respekt for patienten er afgørende. Og det er vigtigt for patientforløbet, at der samarbejdes konstruktivt med andre afdelinger og fagligheder.
I denne film kan du få indsigt i og råd til, hvad respektfuld og god kommunikation kan betyde for både patient og personale og eksempler på det tværgående samarbejde.
Reflektionsspørgsmål
1. Overvej, hvad du vil sige og gøre, hvis du er vidne til, at en eller flere af dine kollegaer ved akutmodtagelsen udtrykker følgende om en patient:
”Kan det betale sig at behandle ham. Han gør det jo bare igen.”
2. Hvad tænker du om udtrykket det hele menneske i forbindelse med at modtage en patient, der har selvskadet, på en somatisk akutmodtagelse? Kan der være brug for faglig sparring?
3. Sammenhold dine refleksioner med følgende:
”Vi skal sørge for en kultur for hinanden, hvor vi giver hinanden feedback, og hvor vi sørger for at snakke om og spotte de træthedstegn, vi kan have i form af kynisme eller manglende nærvær eller træthed. Altså, at vi har en generel kultur for at bakke hinanden op menneskeligt.”
4. Hvad tænker du om de råd og handlingsanvisninger, filmen giver?
Kan du konkret bruge dem til noget positivt i behandlingen af en patient, der har selvskadende adfærd?
Forebyggelse af konflikter og misforståelser
Man kan som fagperson på akutmodtagelsen føle sig usikker og nogle gange blive bange i modtagelsen af en patient, der er psykotisk og udadreagerende.
I denne film får du indsigt i og råd til, hvordan man kan forebygge konflikter og misforståelser, samt hvordan man kan håndtere konflikter, når de opstår.
Reflektionsspørgsmål
1. Tænk over, om du har prøvet at være bange i forbindelse med modtagelse af en patient. Hvad gjorde dig bange? Hvad gjorde du? Talte du med nogen om det bagefter?
2.Kan du genkende denne situation?
”Jeg har haft en, hvor det gik næsten helt galt. Og det var en søndag morgen, og jeg var lige mødt på arbejde. Og jeg skulle overtage en patient, som var svær psykotisk. Men det var åbenbart en dårlig dag for mig, for jeg havde åbenbart ikke det overskud, som skulle til. For jeg blev ubevidst meget konfronterende, og vi måtte have fat i politiet og sådan noget.”
3. Hvad tænker du om følgende kommentar?
”Vi har fået en kasse fra den psykiatriske afdeling, som indeholder nogle af de her fx ballstick og finger tangle, akupressurring, tror jeg den hedder, noget puslespil og lidt forskelligt. Og da tror jeg, det er vigtigt at tænke på, at de her elementer er lige så meget behandling som medicin er.”
Er du enig? Og er det noget du og dine kollegaer bruger i behandling af patienterne?
4. Kan du bruge filmens handleanvisninger? Hvordan og med hvilken effekt, tror du?
Cases
I tre film møder du personer med egne erfaringer med psykose og selvskade samt fagpersoner fra akutmodtagelsen. I en rundbordssamtale diskuterer de det svære, det gode og det hensigtsmæssige i patientens møde med den somatiske akutmodtagelse.
Hver film har afsæt i en virkelig case om selvskade og psykose.
Case 1
En ung kvinde er utallige gange blevet behandlet på den somatiske akutmodtagelse efter selvskade. En gang ville sygeplejersken ikke bedøve hende, da hun skulle syes med 145 sting. Hør hvorfor og hvad der skete.
Reflektionsspørgsmål
1. Hvad tænker du om sygeplejerskens begrundelse for ikke at ville bedøve patienten?
2. Hvordan forestiller du dig, at henholdsvis patienten og den sygeplejestuderende oplevede situationen?
3. Hvad tænker du om følgende kommentar i forhold til din egen praksis?:
”Jeg vil også sige, jeg har prøvet at blive modtaget på den her måde. Hvor jeg fik den her følelse af, hvor jeg var høj på smerte og hvor jeg var så ked af det, at jeg prøvede at drukne mig selv. Det var ligesom resultatet, fordi jeg ikke havde fået den hjælp, jeg havde brug for. Og den bedøvelse jeg havde brug for.”
4. Hvad tænker du om følgende kommentar?:
”Men jeg tror, der hvor det går galt, er der, hvor en person skal sy en patient, som har været selvskadende, men som aldrig har hørt om selve mekanismen, som ligger bagved.”
5. Hvilke tanker sætter filmen i gang hos dig? Kan du bruge dine refleksioner i din hverdag?
Case 2
For en pige bestemmer sygdommen, at hun skal skade sig selv. Hun har svært ved at tage imod behandling til stor frustration for hende selv og personalet. Det kan ende med konflikt og nogle gange tvang.
Reflektionsspørgsmål
1. Hvad kan gøre det svært for personalet at forstå, hvordan en patient, der har selvskadet, har det psykisk og fysisk? Og hvordan man som fagperson kan handle hensigtsmæssigt på det?
2. Hvilken betydning mener du, det kan have for behandlingen af patienten, hvis personalet bruger god tid på at tale med og anerkende patienten fra start?
3. Hvad mener du om følgende kommentar?:
”Jeg kan forstå, hvad smerte er. Jeg kan forstå, hvad angst er, men stemmer… det er simpelthen helt vildt vanskeligt at forstå.”
Hvad er din forståelse af stemmehøring?
4. Hvad mener du er en god måde at møde patienten på, hvis du vil forebygge konflikt og brugen af tvang i akutmodtagelsen?
Case 3
En patient ligger på en stue på akutmodtagelsen og bliver overbevist om, at personalet taler om hende og vil gøre hende ondt. Hun bliver udadreagerende og føler, hun må kæmpe for sit liv, da personalet kommer ind på stuen.
Reflektionsspørgsmål
1. Hvordan kan du få en forståelse for patientens situation og behov, hvis patienten er opkørt?
2. Hvad er dine erfaringer med behandlingen af patienter, der både har et alkohol- eller stofmisbrug og som fx skærer i sig selv?
3. Hvad tænker du om denne kommentar?:
”Og der oplevede jeg faktisk, at de to systemer stod og snakkede hen over hovedet på mig, fordi der var ingen, der gad at tage imod mig. Fordi de mente, ”at det var jeres patient, og han har et sår og han er fuld, og han skal ind til afrusning og syes.” Hele den samtale hørte jeg, fordi det ikke foregik over telefonen, men på en mikrofon, og jeg kunne høre de ting, de sagde til hinanden. Og til sidst skar ambulanceredderen bare igennem og sagde, at hvis vi bliver stående her, så dør han.”
4. Hvordan sikrer man en god kommunikation med og om patienten – både når patienten hører det, og når patienten ikke er tilstede?
5. Hvilken rolle tænker du, at patientens eventuelle skam og skyldfølelse over sin selvskadende adfærd spiller for behandlingen af patienten? Og hvad kan du gøre?
6. Kan du bruge nogle af de medvirkendes råd og handlingsanvisninger? Hvilke og hvorfor?