Årsager til kortere levetid – afhænger det af øjnene, der ser?

Samarbejde på tværs

Samspillet mellem krop og sjæl er vigtigt for at patienter kan komme sig og trives bedst muligt på trods af sygdomme og andre udfordringer i livet. Derfor er det også vigtigt, at de forskellige grene af sundhedsvæsenet koordinerer deres indsats, og at fordomme og holdninger ikke blokerer herfor. Af samme årsag er det vigtigt at involvere de mennesker, der har brug for et sammenhængende sundhedsvæsen, hvad enten man er patient eller pårørende.

Undersøgelser i blandt andet regi af EN AF OS viser, at manglende koordinering mellem psykiatrisk og somatisk behandling tæller med blandt mulige årsager til, at mennesker med psykiske sygdomme har en kortere levetid end mennesker uden psykiske sygdomme.

Temaet ”Samarbejde på tværs” sætter derfor spot på centrale dilemmaer, spørgsmål, historier og eksempler gennem to emner, der begge har til formål at fremme fokus på ”det hele menneske”:

  • Fagpersoners dialog om og med patienten
  • Overgange i sundhedsvæsenet

Klik dig videre til delemnerne herunder.

Fagpersoners dialog om og med patienten
Fagpersoners dialog om og med patienten

Hvordan sikrer man, at fysiske symptomer ikke fejlagtigt diagnosticeres som psykiske? Hvordan sikrer man somatisk udredning og behandling af mennesker med psykiske sygdomme?

Overgange i sundhedsvæsenet
Overgange i sundhedsvæsenet

Hvordan kan sundhedspersonale på tværs af sektorer og i sammenspil med borgeren kombinere viden, kompetencer, erfaring og skabe fælles løsninger?