Du får kun den halve historie, hvis du ikke ser det hele menneske
Ulighed i Sundhed
Med denne hjemmeside sætter EN AF OS fokus på ulige behandling af mennesker med psykisk sygdom i mødet med det somatiske sundhedsvæsen.
Formålet er at
– skabe opmærksomhed, refleksion og debat om nødvendigheden af at se ’det hele menneske’ for at kunne give den rette hjælp og behandling til patienter, som også har en psykiatrisk diagnose
– modvirke stigmatisering af personer med psykisk sygdom.
Hjemmesiden er primært henvendt til fagpersonale i somatikken, men kan anvendes af alle med interesse for området.
Gennem spots, korte film, interaktive læringsmaterialer, artikler, podcasts, interviews, debatoplæg og supplerende viden giver hjemmesiden handlingsanvisende, konkrete og gode råd til, hvordan man som fagprofessionel kan imødekomme patienter som også har psykisk sygdom.
NYT MATERIALE TIL SOMATISKE AKUTMODTAGELSER
VI sætter nu et særligt fokus på mødet med patienter, der behandles efter selvskade og/eller som er psykotiske under behandling på den somatiske akutmodtagelse.
Hør projektleder ved EN AF OS, Louise Hornbøll introducere til ulighed i sundhed.
Hjemmesidens materialer kan anvendes i hverdagen og fx i forbindelse med personalemøder, introkurser til nye medarbejdere, temadage, kurser, seminarer, workshops og undervisning.
Tre temaer
Vær med til at forebygge stigmatisering af mennesker, der har eller har haft en psykisk sygdom, i mødet med sundhedsvæsenet.
Gå på opdagelse i de tre temaer og bliv inspireret til hvordan.