6 ud af 10 danskere, der har kontakt til psykiatrien, har også kontakt til det øvrige sundhedsvæsen
(kilde: Danske Regioner)

Somatisk akutmodtagelse

EN AF OS sætter med dette materiale fokus på mødet med en patient, der behandles efter selvskade og/eller som er psykotisk under behandling på den somatiske akutmodtagelse.

I materialet medvirker EN AF OS-ambassadører med deres personlige fortællinger og refleksioner og fagpersoner fra somatiske akutmodtagelser med deres faglige refleksioner over deres både gode og dårlige oplevelser og erfaringer, som andre kan inspireres og lære af.

Desuden indeholder materialet handlingsanvisninger og links til øvrigt materiale og supplerende viden.

 

 

Formålet med materialet er at gøre fagpersoner på de somatiske akutmodtagelser klogere på hvordan selvskade og psykose kan opleves for patienten

  • hvad der kan være vigtigt i modtagelsen af patienten
  • hvad der kan fungere godt i samarbejdet og kommunikationen
  • hvordan man kan forebygge konflikter og misforståelser

Den enkelte fagperson kan gøre en stor forskel med en afstigmatiserende tilgang til patienten. Det kan lyde så nemt – men hvordan gør man egentlig det? Og så i en travl hverdag?

Materialet er inddelt i to temaer og kan fx anvendes i forbindelse med personalemøder, temadage, introkurser til nye medarbejdere, workshops eller undervisning.

Vælg tema

Selvskade
Selvskade

Se en række film med EN AF OS-ambassadører og fagpersoner fra somatiske akutmodtagelser med fokus på selvskade. Arbejd med refleksionsspørgsmål, bliv inspireret til egen praksis og få konkrete handlingsanvisninger.

Psykose
Psykose

Se en række film med EN AF OS-ambassadører og fagpersoner fra somatiske akutmodtagelser med fokus på psykose. Arbejd med refleksionsspørgsmål, bliv inspireret til egen praksis og få konkrete handlingsanvisninger.